Green Tech Center

Green Tech Center

Skal vi i Danmark indfri vores ambitiøse energimål om en 100 % omlægning fra fossile brændsler til vedvarende energikilder inden 2050 kræver det nytænkning, innovation og test af teknologier. Det er nødvendigt at myndigheder, erhvervslivet, beslutningstagere, organisationer, iværksættere, forsyningsselskaber og uddannelsesinstitutioner arbejder sammen om at få det optimale udbytte af energien fra vind, vand, jord og sol.

 

Samlingspunkt for greentech-området
I Green Tech Center, der er placeret ved Vejle, har virksomheder, forskere og folk inden for uddannelse adgang til at demonstrere og teste nye grønne teknologier. Det sker i henholdsvis en kontorbygning, et laboratorium og i en park.

 

Sæt din teknologi til - og få vigtige informationer ud

Huset henvender sig både til myndigheder, store og små virksomheder og organisationer. Her kan de drage nytte af faciliteter til at udvikle, demonstrere og afprøve om nye teknologier fungerer efter hensigten. Systemet er opbygget så man med lynkoblinger kan koble sig på elnettet, fjernvarmesystemet, solbrønde mv. og på store skærme se hvordan energiflowet er i et lukket system – det vi betegner som et Smart Grid.

 

Med i internationalt arbejde Resilient Lab

I sensommeren 2014 har Green Tech Center været med til at udklække en ny indsats – Resilience Lab Denmark – hvor også Insero Software er involveret. Den nye indsats skal blandt andet lave en simulering af Vejle år 2050 for at foregribe fremtidens datanedbrud og oversvømmelser – både nationalt men også internationalt, hvor især New York har vist interesse i arbejdet.

 

Besøg centrets hjemmeside

FAKTA OM GREEN TECH CENTER

  • Green Tech Center blev officielt åbnet i 2014 af H.K.H. Kronprins Frederik foran 750 fremmødte gæster.
  • Centret er finansieret af Lysholt Erhverv, CASA og Insero Horsens.
  • Bygningerne er placeret ved motorvejen i Vejle Nord.

Kig indenfor i Green Tech Center

 

VIL DU VIDE MERE?

Er du interesseret i yderligere information omkring Green Tech Center eller ønsker du at komme i kontakt med os? Ring +45 7026 3748, send en mail til kontakt@insero.com eller brug formularen nedenfor, så vender vi tilbage hurtigst muligt.