On Board Horsens

On Board Horsens - Sejlere til OL 2016

Et aktivt sportsmiljø med inspirerende sportsoplevelser kan bidrage til udviklingen af lokalområdet ved at gøre det mere attraktivt. Det er derfor vigtigt at skabe øget interesse for sport og udvikle og tiltrække talenter.

 

Insero støtter op

For at styrke talentmassen i lokalområdet har Insero Horsens indgået en 3-årig aftale med tre ambitiøse sejlsportsbesætninger, der er en del af On Board Horsens. Besætningerne består af Anne-Marie Rindom i en Laser Radial, Anne-Julie og Maiken Schütt i en 49’er FX og Anette Viborg, som søger et nyt besætningsmedlem til hendes Nacra 17. Deres mål er ikke blot at komme til OL i Rio i 2016 men også at vinde medaljer.

 

På rette vej

Sejltalenternes præstationer siden On Board Horsens opstart viser, at de er på rette vej. Anne-Marie Rindom har vundet guldmedalje ved et testevent forud for OL i Rio og bronze i de sydamerikanske mesterskaber. Anne-Julie og Maiken Schütt er kommet på landsholdet oven på en markant fremgang – bl.a. med kvalifikation til Medal Race ved både EM og VM. Og Anette Viborg har sammen med et tidligere besætningsmedlem vundet 2. pladsen til Nykredit Sailor of the Year 2014.

 

Med tidligere EM og VM medaljer, der også fylder i rygsækkene, har besætningerne vist, at de kan markere sig på internationalt plan - og viser vejen for andre sportsudøvere.

FAKTA OM PROJEKTET

  • Insero Horsens investerede i On Board Horsens i 2014
  • Formålet er at skabe et aktivt sportsmiljø med inspirerende sportsoplevelser, som bidrager til udviklingen ved at gøre lokalområdet mere attraktivt.
Berit Lehmann Kristiansen

Berit Lehmann Kristiansen

Direktionsassistent

Insero Horsens

 

blk@insero.com

+45 41 32 98 32

Download Vcard

Vil du vide mere?

Har du brug for information omkring, hvordan du søger kapital hos os, eller sparring om, hvorvidt dit projekt ligger inden for vores fokusområde? Så ring til os på 70 26 37 48, send en mail på kontakt@insero.com eller brug kontaktformularen herunder, så vender vi tilbage hurtigst muligt.