Trusted

TRUSTED - Højteknologisk trackingteknologi

Om TRUSTED
TRUSTED tilbyder trackingløsninger, der kan hjælpe virksomheder med logistikoptimering og lokalisering af varer og materialer. Med teknologier som RFID, GPS, GSM og sensorer til temperatur, bevægelse og mønstergenkendelse skaber løsningerne ikke kun overblik samt sparer virksomhederne tid og ressourcer i lokaliseringen af bortkomne varer – de har også en sikkerhedsmæssig relevans ved tracking af f.eks. medicin og andre temperaturfølsomme elementer.

 

Udfordringen
Da Insero Horsens investerede i TRUSTED, som dengang hed Munin Spot Technology, stod virksomheden for at skulle færdigudvikle produktet og sælge det. Men fokus var både for bredt og for tyndt, og samtidig var virksomheden under rekonstruktion, hvilket gav et større rod. Vi har derfor brugt meget tid på at refokusere forretningen og samtidig bidrage såvel juridisk som kapitalmæssigt. Fra tidligere at være et produkt til tyverisikring er TRUSTEDs tracker nu et produkt, man bruger til at optimere supply chain - især i vindmølle- og konstruktionsbranchen.

 

Det siger investeringschefen:
TRUSTED er en skalérbar softwarevirksomhed, som spiller ind i Internet-of-Things (IoT). Vores rådgivning har bl.a. handlet om at fokusere forretningen ved at sælge områder fra. I dag er TRUSTED førende inden for True Global Tracking - og blandt de eneste, der tilbyder dette. Virksomheden er gået fra en til otte medarbejdere og har et globalt marked - med stærke partnerskaber i hele Norden, Tyskland, Holland og England. Vi har desuden fundet en ny direktør og fusioneret det oprindelige selskab med TRUSTED.

 

Gå til TRUSTEDs website

Med Insero Horsens har Trusted fået en professionel bestyrelse og nogle gode coaches, som giver støtte og værdifuld sparring. Døren er altid åben, hvilket betyder, at jeg løbende har nogle at drøfte mine udfordringer med.

Niels Henrik Olesen, CEO i Trusted A/S

FAKTA OM TRUSTED

  • Insero Horsens investerede i 2011 i Munin Spot Technology, som i 2014 fusionerede med teknologivirksomheden TRUSTED.
  • Virksomheden har kontor i Silkeborg.
Morten Dahl Iversen

Morten Dahl Iversen

Investment Manager, venture og vækstkapital

Insero Horsens

 

mdi@insero.com

+45 41 77 24 59

Download Vcard

Tag fat i os!

Vi vil gerne fortælle dig mere om dine muligheder hos Insero Horsens. Så tag fat i os på +45 7026 3748, send en mail til kontakt@insero.com eller skriv til os i nedenstående kontaktformular.