Ud af boksen

Lærere inspireres til at tænke ud af boksen

Insero Horsens har som målsætning, at styrke interessen og kvaliteten af undervisningen i de naturvidenskabelige fag. Samtidig vil vi hæve vidensniveauet i vores lokalområde mellem Horsens, Hedensted, Vejle og Juelsminde.

 

Det kræver en proaktiv indsats og derfor tager vi initiativ til unikke uddannelsestilbud, som bidrager til en innovativ og eksperimenterende undervisning.

 

Lærere klædes på til fremtiden

Lærerkonferencen ”Naturfagene Ud af Boksen” har hvert år siden 2009 skabt grobund for nytænkning i de tekniske og naturvidenskabelige fag i lokalområdet.

 

Konferencen er målrettet lærere inden for matematik, biologi, fysik, kemi og natur-teknik i både grundskolen, gymnasiet og de videregående uddannelser.

 

Fagligt mødested

Den årlige lærerkonference spiller en central rolle i lærernes planlægning af undervisningen, som et fagligt og kollegialt mødested. Her kan de udveksle erfaringer, blive opdateret på den nyeste viden og få konkrete værktøjer gennem inspirationsoplæg og workshops.

Jeg har fået den nyeste viden omkring robotter, som vi kan benytte i vores daglige undervisning. Og så har jeg også fået brugbar inspiration til mit arbejde med en interaktiv formel-samling til vores matematikundervisning, som kan være en god læring og et værktøj for eleverne

forklarer Martin Lykkefold, underviser på Lindved Skole.
Error loading Partial View script (file: ~/Views/MacroPartials/macro_infographic.cshtml) Error loading Partial View script (file: ~/Views/MacroPartials/macro_infographic.cshtml) Error loading Partial View script (file: ~/Views/MacroPartials/macro_infographic.cshtml)