25 unge talenter modtager rejselegater til Boston
25 naturfaglige talenter fra lokalområdet modtager rejselegater til Boston

Onsdag d. 30 august fejrede Insero Horsens en gruppe dygtige og ambitiøse studerende fra lokalområdet, i forbindelse med den årlige legatoverrækkelse på Horsens Kunstmuseum. De unge talenter kan se frem til en inspirerende studietur til Boston. Det var tiende år i træk at Insero Horsens uddelte legater.

 

Insero Horsens og Familien Hede Nielsens Fond deler hvert år legater ud til lokalområdets største talenter inden for naturvidenskab. Legaterne bliver uddelt til elever, som har klaret sig særligt godt inden for de teknisk- og videnskabelige fag. Derudover har eleverne ydet en særlig indsats i at være nytænkende, konstruktive og ikke mindst gode studiekammerater.

 

I år har i alt 25 ambitiøse elever fra de lokale gymnasier og erhvervsskoler modtaget et legat, og modtagerne kan se frem til en inspirerende studietur til universitetsbyen Boston i efterårsferien. Her er blandt andet Tufts University, Harvard og MIT på programmet.

 

”Vi vil gerne bringe området omkring Horsens, Hedensted, Vejle og Juelsminde i superligaen inden for energi og IT. Derfor understøtter vi de unge talenter i deres interesse for naturvidenskaben og giver dem inspiration til deres fremtidige uddannelsesforløb og karriere ved at invitere dem på inspirationstur til universitetsbyen Boston”, siger administrerende direktør i Insero Horsens, Mogens Vig Pedersen.

 

Spændte legatmodtagere

Legatuddelingen er en af Insero Horsens og Familien Hede Nielsens Fonds store, årlige begivenheder inden for uddannelsesområdet. Under legatoverrækkelsen snakkede vi med nogle af de talentfulde studerende, for at høre hvad de glædede sig mest til i forbindelse med studieturen.

 

”Jeg glæder mig til at se Boston, og skabe nogle kontakter i forhold til hvad jeg skal lave når jeg er færdig med skolen. Det er et kæmpe skulderklap at få sådan et legat”, siger Mick Munk Ilsøe fra Horsens HF og VUC.

 

”Jeg glæder mig rigtig meget til at se Harvard University, fordi vi har haft nogle lærere fra Harvard på besøg på Vejle Tekniske Gymnasium for at fortælle om universitetet, og der synes jeg det lød rigtig spændende. Det betyder rigtig meget for mig at få det her legat. Det er et klap på skulderen for alt det arbejde jeg har lagt i det her helt tilbage fra folkeskolen” siger Trine Troelsen fra Vejle Tekniske Gymnasium

 

Alle talenterne bliver desuden medlem af en særlig talentgruppe, som Insero Horsens har oprettet. Her kan de i fremtiden mødes og dyrke det netværk, som gruppen tilbyder gennem nuværende og tidligere legatmodtagere.

 

 

Mick Munk Ilsøe, Horsens HF & VUC

Mick Ilsøe er uddannet detailslagter, men på grund af en skade måtte han sadle om. Hør her, hvad legatet betyder for ham.

Trine Troelse, Vejle Tekniske Gymnasium 

Trine Troelsen var en af de 25 studerende, der fik modtog rejselegatet til Boston. Hør her, hvad hun glæder sig til at opleve på turen. 

Årets legatmodtagere

Vejlefjordskolen

Josefine Hedegaard Kristensen

Mark Oyre Lolschou

 

Horsens HF&VUC

Henrik Rafn Winther Carlsen

Mick Munk Ilsøe

 

Rosborg Gymnasium

Ali Raed Beheiri

Marie Louise Luo Rank Kristiansen

 

Rødkilde Gymnasium 

Anna Slipsager

Malthe Andreas

 

Tørring Gymnasium

Freja Meyer Felbo

Holger Kalle Kristiansen

 

Campus Vejle

Katrine Friis Pedersen

Rasmus Hasselstrøm Thrane

 

Vejle Tekniske Gymnasium

Trine Troelsen

Lau Lauridsen

 

Learnmark Gymnasium

Marc Weir Agerschou Christiansen

Marcus Lund Mørup

 

Learnmark Tech

Christian Møller Larsen

Mark Kokborg-Hansen

 

Horsens Statsskole

Ejvind Alexander Spence
Søren Berg

 

Horsens Gymnasium

Marie Bolette Hagbard Laursen

Anders Gøgsig Skovgaard Lauridsen

 

Bygholm Landbrugsskole

Sara Ølgaard Hartz Giebel

Katrine Lykkegaard Christensen

 

SDE Vejle

Jonas Mathisas Linus Knudsen