Tillykke med EM-sølvet, Anne-Marie!
Tillykke med EM-sølvet, Anne-Marie!

Den danske sejler, Anne-Marie Rindom, er efter weekendens Laser Radial sejlads til EM i Barcelona nu indehaver af ikke bare en OL- og VM-medalje, men også en flot EM-sølvmedalje. Et stort tillykke skal lyde fra Insero, der er lokal hovedsponsor for det store sejltalent.

 

Ét point. Et enkelt lille point adskilte Anne-Marie Rindom fra guldmedaljen ved weekendens EM i Laser Radial sejlads. Men med en flot andenplads, hvor Anne-Marie var oppe mod et hårdt felt af konkurrenter, viste hun, at hun er i topform.
Derfor skal et stort tillykke til Anne-Marie også lyde fra Insero, som har indgået en 3-årig sponsoraftale frem med Anne-Marie Rindom, der løber frem mod OL 2020 i Tokyo. Anne-Marie har en hverdag i Horsens Sejlklub, og derfor er hun en oplagt kandidat til et Insero-sponsorat.

 

”Insero bakker op om lokale sportstalenter, som har evnerne til at markere sig på internationalt plan inden for deres sportsgren – og dermed inspirere andre sportsudøvere. Vi er stolte over at bakke op om Anne-Marie Rindom, der ikke bare tilhører verdenseliten, men også er med til at sætte Horsens og Danmark på verdenskortet”, fortæller Mogens Vig Pedersen, administrerende direktør i Insero.

 

Globale sportsoplevelser giver lokalt engagement

Med weekendens resultat lever Anne-Marie Rindoms mål om medaljer ved VM på hjemmebane i Aarhus i 2018 og ikke mindst OL 2020 i Tokyo i bedste velgående.
Hendes internationale succes er med til at skabe omtale for Danmark og i særdeleshed Horsens-området, og det er grunden til, at Insero bakker op om særligt udvalgte, lokale sportsatleter, som har et unikt talent og viljen til at udvikle sig. Her skal et talentsponsorat nemlig hjælpe de lokale klubber med at fastholde talenterne i lokalområdet.

 

Du kan læse mere om Insero Horsens arbejde og investering inden for sport og kultur her.