Sådan gør du
Fra ansøgning til investering

Når du søger kapital til et forsknings- eller udviklingsprojekt, vil du typisk komme igennem tre forskellige trin, som varer fra 2-4 måneder. I den periode er vi i løbende dialog.

 

Læs mere om de enkelte trin i processen herunder.

Indledende samtale og ansøgning

Oftest starter dialogen med, at vi uformelt drøfter dit projekt, måske ved et møde, over telefonen eller via mail. Denne dialog giver både dig og os mulighed for - på kort tid - at vurdere, om dit projekt er relevant for os at investere i.

 

Herefter udfylder du vores ansøgningsskema og sender det til os på mail til kontakt@insero.com. Du vil modtage en kvittering fra os, hvor vi bekræfter, at vi har fået din ansøgning.

 

Vi vurderer dit projekt

Når vi har modtaget din ansøgning, laver vi en grundig vurdering af dit projekt, for at se om det er inden for vores fokus. I denne fase, vil vi kontakte dig, hvis vi har spørgsmål. 

 

Vi laver en aftale sammen

Her vurderer vi endeligt, om vi vil investere i dit projekt samt beløbets størrelse. Du vil få en grundig tilbagemelding. Ved investering aftales nærmere vilkår og evt. betingelser for investeringen og beløbets udbetaling.

 

Når projektet er afsluttet, skal du sende os dokumentation for afholdte omkostninger samt en kortfattet evaluering af resultatet i form af lidt tekst og billeder. På den måde kan vi følge med i de projekter, vi investerer i.

 

Vi hører gerne fra dig!

Har du brug for yderligere information omkring, hvordan du søger kapital hos os, eller sparring om, hvorvidt dit projekt ligger inden for vores fokusområde? Så ring til os på 70 26 37 48, send en mail på kontakt@insero.com eller brug kontaktformularen herunder, så vender vi tilbage hurtigst muligt.