Legater

Legater til naturfaglige talenter

En gang om året uddeler vi sammen med Familien Hede Nielsens Fond rejselegater til talentfulde studerende på de lokale ungdomsuddannelser, som har dygtiggjort sig inden for de tekniske og naturvidenskabelige fag. Med legatet hylder vi de elever, der er særligt nytænkende, konstruktive og gode studiekammerater.  

 

Legatet udgør en studietur til Boston i uge 42, hvor talenterne får mulighed for at komme helt tæt på det amerikanske uddannelsessystem og virksomhedskultur – og ikke mindst blive inspireret til deres videre færden.

 

Det kan du se frem til på studieturen

Som legatmodtager kan du se frem til et program fyldt med faglige og kulturelle oplevelser. Programmet indeholder blandt andet oplevelser og besøg på: 

 

  • Flere af Bostons top-universiteter, som Harvard University og MIT 

  • Uddannelsessteder for iværksættere 

  • Spændende teknologivirksomheder 

  • Bostons historiske og kulturelle hotspots 

   

”Det har virkelig været en øjenåbner at møde andre, som studerer på MIT og Harvard. Det er gået op for mig, at jeg faktisk har noget tilfælles med dem og, at hvis jeg virkelig vil det nok, så har jeg også en chance for at studere der.”

Malak Tumeh, studerende på Rosborg Gymnasium

Værdifuldt netværk 

Ud over studieturen til Boston, så bliver alle legatmodtagere medlem af en særlig talentgruppe. Gennem gruppen, der både tæller nuværende og tidligere legatmodtagere, har legatmodtagerne rig mulighed for at pleje netværk og mødes med andre, der interesserer sig for de naturvidenskabelig fag.

 

Her er der tradition for at man hjælper hinanden med lige fra projektarbejde til gode råd til valg af uddannelse. 

Hvem kan ansøge? 

For at komme i betragtning, skal du:  

  • Være på sidste år af din nuværende ungdomsuddannelse, når turen afvikles 

  • Studere på én af de ungdomsuddannelser, som du kan se her   

  • Have opnået gode resultatet i fag inden for naturvidenskab, teknologi, matematik eller innovation 

  • Have lyst til at bruge din efterårsferie på en studierelateret udlandsrejse 

  • Have mod på at formidle dine oplevelser til andre 

  

Hvornår kan jeg ansøge? 

Legatet uddeles én gang om året i samarbejde med de lokale gymnasier og erhvervsskoler, som giver deres elever besked, når det er muligt at ansøge. 

 

Ønsker du direkte besked, når vi åbner for ansøgning? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev eller følg med på vores facebook side.

 

 

Læs dagbog fra Boston turen 2019

legatoverraekkelse-2019_mit_header.jpg
Legatmodtagere 2019 Nyhed
7 dage i Boston inspirerer til international uddannelse
Læs Mere
Katrine Læssøe Mikkelsen

Katrine Læssøe Mikkelsen

Director, Education

Insero Horsens

 

kami@insero.com

+45 41 77 24 64

Download Vcard