Er du en nysgerrig pige eller dreng, der skal i 5. eller 6. klasse efter sommerferien? Har du lyst til at lave sjov med science og teknologi og opfinde noget nyt? Så deltag i Junior Science Camp.
Junior Science Camp er sjove og lærerige dage med forskelligt program hver dag - du er velkommen til at tilmelde dig en eller flere dage. Vi forventer ikke, du ved en masse i forvejen. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og har lyst til at lave sjov med science og teknologi - vi har dygtige instruktører, der hjælper dig igennem de spændende udfordringer.
Husk madpakke og vanddunk - for uden mad og drikke duer helten ikke :-)
Junior Science Camp foregår på Industrimuseet.
Programmer Micro:bit, udforsk strand og skov, brug en laserskærer og byg de vildeste LEGO-robotter – Junior Science Camp byder på det hele og mere til! Er én dag med sjove eksperimenter ikke nok for dig, så er du velkommen til at tilmelde dig flere dage.
Design din egen højtaler
Byg din helt egen højtaler, som kan forbedre lyden fra din mobiltelefon markant.
Har fjorden det godt? - og vil du afprøve fremtidens fødekilder?
Vi går sammen til stranden, hvor vi undersøger, hvad der gemmer sig under havets overflade. Vi skal også kigge på spiselige insekter og dissekere en fisk.
Kemishow med hverdagskemi og kæmpe sæbebobler
Vil du gerne være sæbeboblemester? Vi planlægger et kemishow og finder den helt rigtige sæbebobleblanding til kæmpe sæbebobler.
Bionik med LEGO Spike og programmering
Bliv inspireret af Leonardo Da Vinci og design din egen robot, hvor du inddrager nogle af dyrenes seje superkræfter.
Director, Education
Insero Horsens
+45 41 77 24 64