Workshopholdere

Underviserne til Summer Science Camp er en blanding af erfarne naturfagslærere og passionerede, unge studerende.

Mød dem herunder. 

Jesper Hildebrandt, workshopholder

 

Jeg er uddannet civilingeniør inden for arkitektur og design. Til daglig har jeg teknologihold, hvor jeg arbejder med robotter, programmering og modulering som valghold i folkeskolen.

 

Af interesseområder har jeg parametisk design, game making og engineering.

 

undefined

Frida Bjerre Martinussen, workshopholder

Jeg går på Rødkilde Gymnasium i 2g, og jeg har i mange år været interesseret for den teknologiske del af videnskaben. Derfor har jeg tidligere deltaget på science camps. Foruden at gå på gymnasiet går jeg meget op i fodbold.

 

undefined

Jesper Hilding Thomsen, workshopholder

 

Jeg er uddannet naturvejleder og folkeskolelærer.
Til dagligt er jeg ansat som Naturvejleder/Naturfagskonsulent hos Hedensted Kommune, hvor jeg laver naturformidling for skoleklasser og hjælper og støtter skolerne med til at udvikle på deres arbejde med naturfag.

Jeg elsker at være i naturen og hele tiden blive klogere på hvad der sker der ude og hvorfor. Jeg brænder for at give folk en god naturoplevelse og viden, som gør dem interresseret i selv at opsøge steder og situationer, der giver dem naturoplevelser.

 

 undefined

Torben Storm, workshopholder

 

Som lærer og træner har jeg arbejdet med unge igennem mange år, og er nu ansat hos UngVejle, hvor jeg underviser 13-18 årige i Friluftsliv, Førstehjælp og Smykkesløjd. Oprindeligt er jeg uddannet som møbelsnedker og lærer, og jeg har nu undervist i smykkesløjd gennem de sidste 4 år. 


I min fritid holder jeg meget af at være i - og bruge naturen og være aktiv. Jeg er en livsglad person - ser glasset som halvfyldt, fremfor halvtomt. Jeg ser frem til at være med til at hjælpe dig med at arbejde med smykkesløjd og fremstille et produkt, der mindst svarer til det, man kan købe!

 

undefined

Coding Pirates, workshopholder

 

Coding Pirates er en forening drevet af frivillinge, som ønsker at udvikle børns teknologiske vovemod ved at fokusere på teknologisk forestillingsevne, opfindsomhed og skaberkraft. Dette sker gennem udbredelsen af teknologiske lege-, lære-, og væresteder for børn, unge og frivillige på tværs af alder, køn, kultur og evner. Læs mere og find din lokale afdeling her: https://codingpirates.dk/

 

undefined

CompasPonic, workshopholder

 

CompasPonic er en platform, hvor der arbejdes på nye metoder og teknologiske dyrkningsformer. Markedet for dyrkning af planter ændre sig i disse år radiklat, da man nu kan dyrke ved hjælp af biologi, sensorer og digital læring. CompasPonic er også en del af projektet PLANT for The Sky.

 

undefined

Cyber Skills, workshopholdere

Jens Myrup Pedersen er professor i Cybersikkerhed ved Aalborg Universitet. Han vil sammen med sine seje studerende og Jørgen Tietze, der er digital formidler fra Vejle Bibliotekerne fortælle og guide deltagerne, som får fingrene i en række sikkerhedsbrister.

 

Cyber Skills er et nationalt projekt, hvor du kan finde inspiration og udvikle dine færdigheder inden for cybersikkerhed. Der er en masse forskellige materialer og events , som du kan lære meget af og læse mere om her: https://community.cyberskills.dk/

 

undefined

Anna Sofie Outzen, workshopholder og assistent

 

Jeg blev student fra Vejle Tekniske Gymnasium i sommeren 2019, hvor jeg har haft bioteknologi på A-niveau. Af særlige områder værdsætter jeg emner såsom genmodificering og medicinske processer.


Ud over mine faglige interesser bruger jeg tid på at dyrke gymnastik, hvilket jeg har gjort siden jeg var helt lille. Herudover er jeg frivillig i Ungdommens Naturvidenskabelige Forening (UNF), hvor jeg bl.a. er med til at arrangere foredrag, workshops og Science Camps.

 

undefined

Morten Dam, workshopholder og assistent

 

Jeg er 22 år gammel og læser medicin på Århus Universitet. I gymnasiet havde jeg den bioteknologiske studieretning, og min store interesse ligger inden for den molekylærbiologiske verden – specielt hvordan man påvirker celler med forskellige medikamenter.

 

Jeg er optaget af at lave aktuelle og relevante forsøg inden for den bioteknologiske og medicinske verden. I min fritid dyrker jeg triatlon, og ellers nyder jeg universitetslivet.

 

undefined

 

Anne Olsen, workshopholder og assistent

 

Sommeren 2021 bliver jeg student fra Vejle Tekniske Gymnasium. På gymnasiet gik jeg på studieretningen med bioteknologi/idræt. Udover at gå i gymnasiet bruger jeg meget tid på håndbold og det er også derfor jeg er særlig interesseret i samspillet mellem idræt og fysik.

 

undefined

Christian Skovby Lauridsen, assistent

 

Jeg blev student fra Vejle Teknisk Gymnasium i 2019, hvor jeg havde studieretningen Science, med fysik og matematik på A niveau og jeg fandt fysikken vildt interessant. Jeg kan godt lide naturvidenskab generelt, og har derfor selv deltaget i Summer Science Campe fire gange fra da den startede og syntes det var mega fedt. Nu er jeg så assistent, hvilket også er fedt.

 

Jeg bruger mine sabbatår på at arbejde og tjene penge og i min fritid spiller jeg både computer- og brætspil med mine venner, og hvis jeg finder tid til det, læser jeg en god bog.

 

 

undefined

Anne Jæger, assistent

 

Jeg blev student fra Vejle Tekniske Gymnasium i 2019 og har sidenhen uddannet mig til brandmand. Jeg er desuden meget interesseret i fysiologi og begynder derfor efter sommerferien på sygeplejestudiet. Jeg glæder mig vildt meget til at se jer og være med til at sætte en masse sjove aktiviteter i gang på campen.

 

undefined

Kontaktperson

Sine Bjerre Martinussen, Campleder

 

Jeg glæder mig til at være campleder på Summer Science Camp, hvor jeg har ansvaret for at alt forløber planmæssigt. Jeg brænder for at udvikle forløb for unge, hvor man igennem aktivitet kobler teori og praksis. Derfor har jeg store forventninger til, hvad I unge kan finde på, når I får lov til at slippe jeres kreativitet løs i de spændende workshops, der faciliteres af dygtige undervisere og assistenter.

 

Jeg har en baggrund som efterskole- og folkeskolelærer og har i mange år arbejdet som ungdomsuddannelsesvejleder, hvor jeg har været med til at arrangere workshops og camps.

 

undefined

 

 

Nattevagt: Shaun Givskov Kelly

Jeg har været en del af Summer Science Camp'en siden dets begyndelse. Jeg har en baggrund som naturfagslærer på Østerhåbsskolen i Horsens, hvor jeg ud over at undervise beskæftiger mig med øget trivsel blandt vores elever i primært udskolingen.


På selve camp'en er min rolle kontakten mellem hjemmet og deltagerne i aften- og nattetimerne.  Jeg er at træffe på mobilen kl. 21-07, hvilket både deltagerne og hjemmet er velkomne til at benytte sig af, hvis man har noget på "hjertet". Jeg ser endnu engang frem til en camp med fart over feltet sammen med jer unge.

 

undefined