Uniformsjakker til Horsens Garden, robotindsats i Hedensted Kommune og ombyggede basket-kørestole til Horsens Rolling Bandits. Det er blot eksempler på de 20 lokale klubber og foreninger, som netop har modtaget en bevilling fra Insero Horsens.
En række lokale foreninger, klubber og skoler har netop modtaget en bevilling til fantastiske projekter, som bidrager til at gøre vores lokalområde endnu mere attraktivt. En af dem er Egebjerg IF-håndbold, der oplever medlemstilgang og stor lokal opbakning til deres aktiviteter og arrangementer som f.eks. håndboldkaravanen, weekend cups, five-a-side håndbold og meget mere.
”Vi forsøger hele tiden at gøre en forskel for byens børn i form af fællesskab gennem sporten – både på og udenfor banen. Vi er derfor meget beæret og stolte over, at Insero Horsens støtter op om klubben. Det gør en stor forskel, at vi udefra får hjælp til udstyr, så vi kan fastholde og løfte niveauet i Egebjerghallerne”, siger Camilla Nicholaisen på vegne af håndboldudvalget i Egebjerg IF.
Ud over Egebjerg IF-håndbold har 19 andre klubber, foreninger og skoler modtaget støtte for samlet 1,1 mio. kr. Horsens Rolling Bandits har blandt andet modtaget midler til indkøb af renoverede basket-kørestole mens Hedensted Kommune har modtaget støtte til tværfaglige læringsforløb med robotter i grundskolen.
Ekstraordinær COVID-19 ramme forlænget til 2022
I 2020 øgede Insero Horsens ekstraordinært bevillingsrammen inden for sport og kultur med 4 millioner kr., for at holde hånden under nogle af området gode forenings- og kulturtilbud. Det fik 35 foreninger og klubber glæde af i 2020 og 2021 for samlet 2,1 mio. kr.
”Selvom det ebber ud med restriktioner og begrænsninger, ved vi godt, at udfordringerne langt fra er ovre for lokale foreninger og klubber. Derfor har vi besluttet at forlænge den udvidede bevillingsramme så det også er muligt at søge midler i hele 2022”, siger Kim Søgård Kristensen, administrerende direktør i Insero Horsens.
COVID-19-bevillingerne kan blandt andet gå til klubber og foreninger, som har måtte aflyse arrangementer, og derfor ikke kunnet indsamle sponsorindtægter; foreninger, som ikke kan opkræve kontingent, fordi aktiviteter er aflyst; eller foreninger, som ikke kan sælge billetter, fordi deres aktiviteter er aflyst.
Næste ansøgningsfrist d. 1. juni 2022
Insero Horsens har fire årlige ansøgningsfrister og den næste er den 1. juni 2022. For at gøre behandlingsprocessen så effektiv som mulig anbefaler Insero Horsens, at interesserede klubber og foreninger tager direkte kontakt enten på telefon eller mail.
Bevillinger over 50.000 kr.
AC Horsens: 62.500 kr.
Sponsorat for 2022
Hedensted Kommune: Kr. 190.000
Robotindsats 2022 – tværfaglige eksperimenterende læringsforløb i grundskolerne i Hedensted kommune. Insero Horsens bidrager til robotudstyr.
Horsens & Friends: 80.000 kr.
Sponsorat for 2022
Horsens Garden: 150.000 kr.
Bidrag til nye uniformsjakker til Horsens Garden.
Horsens Kommune: 75.000 kr.
Bevilling målrettet Horsens Teaterfestivals tiltag om med SCENE+ workshops.
Horsens Musical Teater: 80.000 kr.
Midler til indkøb af materialer til kostumer, rekvisitter og scenografi til Grease Musical.
Insero Education: 199.000 kr.
Læringsforløb om Ponic – en vertikal dyrkningsmetode - i samarbejde med Compas i Hedensted og lokale skoler
Bevillinger under 50.000 kr.
Børnehuset Pyramiden
Mariehønerobotter til leg og læring
Bråskovgård Efterskole
Udstyr til digitalt design og fremstilling på linjefagene TechLab og KreaLab
Egebjerg IF-håndbold
Opgradering af udstyr ifm. medlemstilgang
Havebotanisk Forening
Informationstavler til besøgende i Boller Slotspark
Horsens Kunstmuseum
Udstilling v. Hesselholdt og Mejlvang forår 2023
Horsens Lokal TV
Video og IT-udstyr samt opkvalificering af frivillige reportere
Horsens Ny Teater
Arrangement m. debat og musik om fremtidens ligestilling
Horsens Rolling Bandits
Midler til ombyggede kørestole til kørestolsbasketklub
Jazzhors Horsens
Foldetelt til koncerter i Apotekergården
Lions Club Bygholm
Støtte til ældrefest i Forum Horsens
Palsgaard Sommerspil
Værktøj og udstyr til produktion af scenografi og kostumer
Stensballeløberne
Sponsorat til opstart af nyt løbsarrangement i Horsens
Vi starter sgu
Erhvervsmedlemskab i iværksætterplatformen
Medlems- og Bevillingschef
Insero Horsens
+45 41 32 98 32