Onsdag d. 30 august fejrede Insero Horsens en gruppe dygtige og ambitiøse studerende fra lokalområdet, i forbindelse med den årlige legatoverrækkelse på Horsens Kunstmuseum. De unge talenter kan se frem til en inspirerende studietur til Boston. Det var tiende år i træk at Insero Horsens uddelte legater.
Insero Horsens og Familien Hede Nielsens Fond deler hvert år legater ud til lokalområdets største talenter inden for naturvidenskab. Legaterne bliver uddelt til elever, som har klaret sig særligt godt inden for de teknisk- og videnskabelige fag. Derudover har eleverne ydet en særlig indsats i at være nytænkende, konstruktive og ikke mindst gode studiekammerater
I år har i alt 25 ambitiøse elever fra de lokale gymnasier og erhvervsskoler modtaget et legat, og modtagerne kan se frem til en inspirerende studietur til universitetsbyen Boston i efterårsferien. Her er blandt andet Tufts University, Harvard og MIT på programmet.
”Vi vil gerne bringe området omkring Horsens, Hedensted, Vejle og Juelsminde i superligaen inden for energi og IT. Derfor understøtter vi de unge talenter i deres interesse for naturvidenskaben og giver dem inspiration til deres fremtidige uddannelsesforløb og karriere ved at invitere dem på inspirationstur til universitetsbyen Boston”, siger administrerende direktør i Insero Horsens, Mogens Vig Pedersen.
Spændte legatmodtagere
Legatuddelingen er en af Insero Horsens og Familien Hede Nielsens Fonds store, årlige begivenheder inden for uddannelsesområdet. Under legatoverrækkelsen snakkede vi med nogle af de talentfulde studerende, for at høre hvad de glædede sig mest til i forbindelse med studieturen.
”Jeg glæder mig til at se Boston, og skabe nogle kontakter i forhold til hvad jeg skal lave når jeg er færdig med skolen. Det er et kæmpe skulderklap at få sådan et legat”, siger Mick Munk Ilsøe fra Horsens HF og VUC.
”Jeg glæder mig rigtig meget til at se Harvard University, fordi vi har haft nogle lærere fra Harvard på besøg på Vejle Tekniske Gymnasium for at fortælle om universitetet, og der synes jeg det lød rigtig spændende. Det betyder rigtig meget for mig at få det her legat. Det er et klap på skulderen for alt det arbejde jeg har lagt i det her helt tilbage fra folkeskolen” siger Trine Troelsen fra Vejle Tekniske Gymnasium
Alle talenterne bliver desuden medlem af en særlig talentgruppe, som Insero Horsens har oprettet. Her kan de i fremtiden mødes og dyrke det netværk, som gruppen tilbyder gennem nuværende og tidligere legatmodtagere.
Horsens HF&VUC
Henrik Rafn Winther Carlsen
Mick Munk Ilsøe
Rosborg Gymnasium
Ali Raed Beheiri
Marie Louise Luo Rank Kristiansen
Rødkilde Gymnasium
Anna Slipsager
Malthe Andreas
Tørring Gymnasium
Freja Meyer Felbo
Holger Kalle Kristiansen
Campus Vejle
Katrine Friis Pedersen
Rasmus Hasselstrøm Thrane
Vejle Tekniske Gymnasium
Trine Troelsen
Lau Lauridsen
Learnmark Gymnasium
Marc Weir Agerschou Christiansen
Marcus Lund Mørup
Learnmark Tech
Christian Møller Larsen
Mark Kokborg-Hansen
Horsens Statsskole
Ejvind Alexander Spence
Søren Berg
Horsens Gymnasium
Marie Bolette Hagbard Laursen
Anders Gøgsig Skovgaard Lauridsen
Bygholm Landbrugsskole
Sara Ølgaard Hartz Giebel
Katrine Lykkegaard Christensen
SDE Vejle
Jonas Mathisas Linus Knudsen