26 naturfaglige talenter modtager rejselegat til Boston

26 naturfaglige talenter modtager rejselegat til Boston

Torsdag d. 29. august fejrede Insero Horsens og Familien Hede Nielsens Fond de naturfaglige talenter fra lokalområdet ved den årlige legatoverrækkelse på Horsens Kunstmuseum. De unge talenter kan se frem til en unik inspirationstur til universitetsbyen Boston, hvor Harvard University og MIT er på programmet.

 

Foreningen Insero Horsens og Familien Hede Nielsens Fond deler hvert år legater ud til områdets naturfaglige talenter.
I år har i alt 26 ambitiøse elever fra de lokale gymnasier og erhvervsskoler modtaget et legat. De kan se frem til en inspirerende studietur til universitetsbyen Boston i efterårsferien. Her er blandt andet Tufts University, Harvard og MIT på programmet.

 

”Uddeling af legater er led i Insero Horsens’ store indsats på uddannelsesområdet, hvor ambitionen er at vække børns og unges interesse for naturvidenskab og teknologi og på den måde medvirke til, at flere uddanner sig inden for de naturvidenskabelige fag i fremtiden”, siger bestyrelsesformand i Insero Horsens, Hanne Blume.

 

Denne helhedsindsats bakkes op af Familien Hede Nielsens Fond.

 

”Udgangspunktet for Familien Hede Nielsens Fondens medvirken er elevernes fællesskab og udviklingen af sociale kompetencer. Vi vægter disse fuldt på højde med den egentlige faglighed alle eleverne/deltagerne i forvejen besidder. Vi håber, at Bostonturen forsat vil være en motivationsfaktor for alle studerende i Horsens og opland”, siger bestyrelsesformand i Familien Hede Nielsens Fond, Henrik Hede-Nielsen.

 

Spændte legatmodtagere

Efter den formelle del af legatoverrækkelsen var der plads til snak og grin blandt de unge mennesker, og det var tydeligt, at alle glædede sig til den forestående studietur. Her blev der ligeledes delt erfaringer med tidligere legatmodtagere, som var mødt op for at lykønske dette års modtagere.

 

”Jeg glæder mig til at opleve studiemiljøet i Boston, og se hvor anderledes det er i forhold til det danske. Jeg tror, at turen kan give nogle nye perspektiver og andre måder at se naturvidenskaben på. Og så er det fedt at lære andre at kende fra forskellige studieretninger,” fortæller Amalie Østergaard Keller fra Tørring Gymnasium. 

 

Ud over turen til Boston bliver alle legatmodtagerne desuden medlem af en særlig talentgruppe, som Insero Horsens har oprettet. Gennem gruppen, der både tæller nuværende og tidligere legatmodtagere, er der mulighed for at pleje netværk samt mødes med andre ligesindede unge mennesker.

 

Helhedsfokus på uddannelse

Legatuddelingen er et led i Insero Horsens’ store indsats på uddannelsesområdet, hvor ambitionen er at vække børn og unges interesse for naturvidenskab og teknologi og medvirke til, at flere uddanner sig inden for de naturvidenskabelige fag.

 

Ud over legatuddelingen er redskaberne bl.a. tre årlige science camps, der udfordrer unge til at tænke nye teknologier ind i praktiske løsninger samt en årlig lærerkonference, der fokuserer på at give undervisere praktiske redskaber til at bringe nye teknologier og læringsmetoder i spil.

Årets legatmodtagere

Kasper Gottlieb, Bygholm Landbrugsskole

 

Anders Bjerrgaard Maxen, Campus Vejle

 

Caroline Alma Deleuran, Campus Vejle

 

Johan Lauridsen, Campus Vejle

 

Anne Kramer Knudsen, Horsens Gymnasium

 

Flora Flytkjær Broersma, Horsens Gymnasium

 

Rebecca Fjord Jørgensen, Horsens Gymnasium

 

Solbjørg Østergaard Feld-Jakobsen, Horsens HF og VUC

 

Anna Caroline Lindved, Horsens Statsskole

 

Elisabeth Stenberg Olsen, Horsens Statsskole

 

Sara Søndergaard Keller, Learnmark Gymnasium

 

Kristian Høi Liboriussen, Learnmark Gymnasium

 

Alex Rothmann, Learnmark Tech

 

Johannes K. Granitz, Learnmark Tech

 

Andreas Kirkeby, Rosborg Gymnasium

 

Malak Tumeh, Rosborg Gymnasium

 

Sofie Troelsen, Rosborg Gymnasium

 

Johannes Karstoft Pedersen, Rødkilde Gymnasium

 

Rikke Winther Larsen, Rødkilde Gymnasium

 

Filip Askær Jensen, Syddansk Erhvervsskole

 

Andreas Pedersen, Syddansk Erhvervsskole

 

Amalie Østergaard Keller, Tørring Gymnasium

 

Harald Johansen, Tørring Gymnasium

 

Johanne Astrup Christiansen, Vejle Tekniske Gymnasium

 

Mathias Hørby Jensen, Vejle Tekniske Gymnasium

 

Mona My Frederiksen, Vejlefjordskolen