Compas i Hedensted: Hvor fremtidens produktionsvirksomheder skabes

Compas i Hedensted: Hvor fremtidens produktionsvirksomheder skabes

Dyre maskiner, materialer og lagerplads er bare nogle af de udfordringer iværksættere møder, når de skal forfølge drømmen om at skabe bæredygtige produktionsvirksomheder. Hos Compas i Hedensted kan iværksættere få hjælp til at komme ud over rampen og ind i internationale farvande.

 

Østjylland er det område uden for hovedstadsområdet, hvor der bliver etableret flest nye iværksættere. Fra 2008 – 2018 har østjyske iværksættere i gennemsnit skabt 4.000 nye jobs hvert år, og i maj 2020 er der etableret 12,6% flere nye virksomheder sammenlignet med maj 2019.*

 

Det er en positiv tendens, som Compas i Hedensted bidrager til. Her vil man skabe fremtidens cirkulære produktionsvirksomheder ved at tilbyde produktionsfaciliteter, værksteder og mulighed for at stifte partnerskaber.

 

Vi vil skabe fremtidens virksomheder. Det vil sige, iværksættere, der vokser og ansætter medarbejdere. Det gør vi ved at sikre, at virksomhederne har adgang til hinanden og de nødvendige faciliteter. Vi oplever, at der bliver lavet rigtig mange partnerskaber, som ender ud i fælles produkter,” fortæller Merete Valbak, Projektleder og daglig leder af Compas.

 

Compas huser i dag 15 iværksættere, som alle har dét til fælles, at de laver bæredygtige produkter, der ikke skal smides væk, når de er brugt. Her finder du både iværksættere, der producerer møbler og bæredygtige ’byggeklodser’ til byggeri, og virksomheder, der arbejder for at udbrede plantebaseret kost og bæredygtig design.

Hvad er Compas? 

Hør fra projektleder, Merete Valbak, hvordan Compas hjælper iværksættere - iværksættere med en vision om at skabe store, cirkulære produktionsvirksomheder, som rækker ud over landets grænser. 

Sætter gang i produktionen

Compas består af 1000m2 lager, 800 m2værkstederog et fælles kontor, som iværksætterne frit kan benytte. Jesper Sørensen har været en del af Compas i knap 1,5 år og startet virksomheden Rexcon system. Han er flittig bruger af Compas’ lasercutter, som han blandt andet bruger til at producere cirkulære byggeklodser til byggeri.

 

”Det er utroligt værdifuldt for mig som produktionsvirksomhed at have adgang til sådan nogle faciliteter. Det er jo ofte forbundet med store omkostninger at starte en produktionsvirksomhed op. Så at have fri adgang til sådanne maskiner. Det er helt afgørende,” fortæller Jesper Sørensen. 

 

For nyligt investerede Compas i en teknologistation og et Ponicfarmning anlæg, hvor der arbejdes med nye metoder og teknologiske dyrkningsformer, som de blandt har modtaget opbakning til fra Insero Horsens. 

Kommer godt fra start

Jesper Sørensen ejer virksomheden Rexcon System, som producerer cirkulære byggeklodser til byggeriet. De mange faciliteter hos Compas gør det muligt for Jesper at udvikle prototyper, lave demonstrationer og teste sine produkter. Ifølge ham er det en unik mulighed.

 

Se med i videoen og hør mere. 

Materialer fra lokale virksomheder

Ud over produktionsfaciliteter stiller Compas også materialer til rådighed via en materialebank. Her kan iværksætterne købe materialer til indkøbspris eller få materialer gratis mod, at de selv klargør det. Materialerne bliver leveret af lokale virksomheder. 

 

”Jeg er en del af Compas, fordi det giver et netværk og stiller en viden til rådighed, som jeg ikke kan finde andre steder. Mulighederne herude, især når det kommer til materialer, betyder alt for mig,” fortæller Jonas Møller ejer af Zweck.

 

 

Foruden lokale virksomheder og Insero Horsens samarbejder Compas også med uddannelsesstederne i hele Danmark – særligt i Region Midtjylland. Insero Horsens bakker op om Compas som led i arbejdet for at skabe bæredygtig vækst i området mellem Horsens, Hedensted og Vejle Kommune.

 

Find dit lokale iværksættertilbud

 

Står du med overvejelser om at forfølge drømmen om at etablere din egen virksomhed? Der findes en række forskellige tilbud lige fra kontormiljøer til rådgivning, som du kan benytte dig af. Ud over Compas, som har modtaget opbakning af Insero Horsens, kan du opsøge iværksætterfællesskaber- og hjælp hos:

 

 

Kilder 

Erhvervshus Midtjylland

Business Region Aarhus