I Insero Horsens bakker vi op om lokalområdets gode tilbud inden for sport og kultur - også i en krisesituation som COVID19. Sport og kultur giver nemlig noget særligt til samfundet. Det skaber begejstring og udvikler os. Det glæder os, binder os sammen og beriger vores hverdag.
Derfor øgede vi i 2020 ekstraordinært bevillingsrammen inden for sport og kultur med 4 millioner kr., for dermed at bidrage til at holde hånden under nogle af området gode forenings- og kulturtilbud. Det fik mange foreninger glæde af allerede i 2020.
Se eksempler på projekter, som har modtaget en bevilling.
Det kan være klubber og foreninger, som har måtte aflyse arrangementer, og derfor ikke kan indsamle sponsorindtægter; foreninger, som ikke kan opkræve kontingent, fordi aktiviteter er aflyst; eller foreninger, som ikke kan sælge billetter, fordi deres aktiviteter er aflyst.
Alle nye bevillinger vil fortsat være i tråd med Insero Horsens’ almindelige bevillingsprofil. Det betyder bl.a., at bevillingen skal komme Insero Horsens’ lokalområde til gavn, som er området mellem Horsens, Hedensted, Vejle og Juelsminde.
Sådan gør du
For at gøre behandlingsprocessen så effektiv og hurtig som muligt, anbefaler vi, at interesserede tager direkte kontakt først på enten telefon eller mail inden de begynder at udfylde en ansøgning. Derved kan vi på kort tid vurdere, om projektet er inden for vores fokus eller pege i retning af andre muligheder.
Den øgede bevillingsramme er gældende for hele 2021.
Trin-for-trin guide: Sådan søger du en bevilling ved Insero Horsens.
Vores hjemmebane er området mellem Horsens, Hedensted, Vejle og Juelsminde
Vi engagerer os dybt i at gøre vores lokalområde til et attraktivt sted at leve – med respekt for vores historie og med fokus på fremtidens udvikling.
Området strækker sig fra detnordlige af Horsens til det nordlige af Vejle og helt til Endelave.
Medlems- og Bevillingschef
Insero Horsens
+45 41 32 98 32