Insero Horsens repræsentantskabsmøde er åbent for pressen

 

Onsdag d. 27. april 2022 holder foreningen Insero Horsens ordinært repræsentantskabsmøde i Horsens. Den første del af dagsordenen er åben for pressen.

Insero Horsens holder ordinært repræsentantskabsmøde, og pressen er velkommen til at deltage i den åbne del af dagsordenen. Mødet finder sted: Onsdag d. 27. april 2022 kl. 17:30 på Banegårdsgade 2, 8700 Horsens.

 

Den åbne del af repræsentantskabsmødet omhandler beretning om selskabets seneste regnskabsår samt godkendelse af årsrapporten. Det vil ikke være muligt for pressen at stille spørgsmål under mødet.

 

Den resterende del af mødet vil være lukket for pressen grundet interne drøftelser af bl.a. direkte investeringer og governance samt valg til bestyrelsen og andre personvalg.

 

Tilmelding

For tilmelding og aftale om interviews med direktør Kim Søgård Kristensen og bestyrelsesformand Hanne Blume, kontakt kommunikationschef Martin Bak senest mandag d. 25. april på telefon 4177 2457 eller e-mail maba@insero.com.