Insero-sponsorerede Anne-Marie Rindom vinder sølv til EM

Insero-sponsorerede Anne-Marie Rindom vinder sølv til EM

Den danske sejler, Anne-Marie Rindom, er efter weekendens Laser Radial sejlads til EM i Barcelona nu indehaver af ikke bare en OL- og VM-medalje, men også en flot EM-sølvmedalje. Et stort tillykke skal lyde fra Insero, der er lokal hovedsponsor for det store sejltalent.

 

Ét point. Et enkelt lille point adskilte Anne-Marie Rindom fra guldmedaljen ved weekendens EM i Laser Radial sejlads. Men med en flot andenplads, hvor Anne-Marie var oppe mod et hårdt felt af konkurrenter, viste hun, at hun er i topform. Med weekendens resultat lever målet om medaljer ved VM på hjemmebane i Aarhus i 2018 og ikke mindst OL 2020 i Tokyo i bedste velgående. 
Derfor skal et stort tillykke til Anne-Marie også lyde fra Insero, som er stolte over at sponsorere den dygtige sejler. 

 

”Insero bakker op om lokale sportstalenter, som har evnerne til at markere sig på internationalt plan inden for deres sportsgren – og dermed inspirere andre sportsudøvere. Vi er stolte over at bakke op om Anne-Marie Rindom, der ikke bare tilhører verdenseliten, men også er med til at sætte Horsens og Danmark på verdenskortet”, fortæller Mogens Vig Pedersen, administrerende direktør i Insero.

 

Insero har indgået en 3-årig sponsoraftale med Anne-Marie Rindom, der løber frem mod OL 2020 i Tokyo.

 

Du kan læse mere om, hvorfor Insero har valgt at sponsorere Anne-Marie Rindom her