Lokal idrætsforening kæmpede for at fastholde medlemmer

Lokal idrætsforening kæmpede for at fastholde medlemmer

I Insero Horsens bakker vi op om lokalområdets gode tilbud inden for sport og kultur – også i en krisesituation som COVID19. Derfor øgede vi i 2020 bevillingsrammen inden for sport og kultur, for at kunne støtte de lokale klubber og foreninger, som er ramt af COVID19 nedlukninger og restriktioner.

 

Som andre foreninger måtte Sole IF lukke mere og mere ned for deres aktiviteter og idrætstilbud i takt med COVID19 restriktionerne tog til. I perioderne hvor forsamlingsforbuddet var på omkring 10, var det vigtigt for foreningen at holde sociale arrangementer i mindre grupper, for at holde fællesskabet ved lige. Det virkede for nogle af medlemmerne, men på grund af restriktionerne var der alligevel en del, der stoppede.

 

Samtidig havde andre svært ved at betale kontingent. Som følge måtte foreningen lukke flere af deres hold ned. Derfor manglede Sole IF indtægter, til fortsat at drive foreningen og gøre det attraktivt at være medlem. Sole IF var blandt de første klubber og foreninger som modtog en COVID19 bevilling tilbage i maj 2020. Deres bevilling gik til at fastholde medlemmer i foreningen, ved at tilbyde kontingentnedsættelse og holde forskellige sociale arrangementer.

’’For seks år siden blev vi gjort opmærksomme på Insero Horsens. Siden har vi søgt bevilling nogle gange og har altid modtaget støtte. Vi har både fået bevillinger til træningsklubben, til et fitnessrum med redskaber og til at opstarte et E-sport hold. Vi har altid haft god dialog med Insero Horsens, som har givet os råd og vejledning og derfor søgte vi også om en COVID19 bevilling hos dem.’’

Jesper Hansen, bestyrelsesformand i Sole IF

Stadig berørt af COVID19

På trods af bevillingen, mærker Sole IF dog stadig til konsekvenserne af COVID19. Deres E-sport hold er lukket ned, grundet manglende deltagere, men de har dog forventninger om at oprette et nyt E-Sport hold i fremtiden. To af Sole Ifs fodboldhold er også lukket ned, men de har oplevet større opbakning fra resten af holdene, især fra voksenholdene.

 

’’Vi havde udmeldelser, men de sociale arrangementer gjorde at flere valgte at blive. Med støtten fra Insero Horsens kunne vi også tilbyde vores medlemmer kontingentnedsættelse, hvilket har gjort, at vi kunne holde klubben kørende og fastholde medlemmer.’’ Siger Jesper Hansen.

 

Sole IF blev stiftet den 1. april 1941 og har til formål at fremme den enkeltes og fællesskabets sundhed, gennem idræt. Idrætsforeningen tilbyder aktiviteter indenfor fodbold, E-sport og kroket.

undefined

 

undefined

Opfordring til fortsat at tage kontakt
Der er fortsat mulighed for at søge om en bevilling, da den udvidede bevillingsramme også gælder resten af 2021. For at gøre behandlingsprocessen så effektiv som mulig anbefaler Insero Horsens, at interesserede klubber og foreninger tager direkte kontakt enten på telefon eller mail.

 

For at komme i betragtning til en bevilling, skal interesserede udfylde et ansøgningsskema, hvor projektet beskrives i forhold til formål, partnere, økonomi og målsætning.

 

Alle nye bevillinger vil fortsat være i tråd med Insero Horsens’ almindelige bevillingsprofil. Det betyder bl.a., at bevillingen skal komme Insero Horsens’ lokalområde til gavn, som er området mellem Horsens, Hedensted, Vejle og Juelsminde.

Se eksempler på bevillinger
Horsens atleter modtager opbakning frem mod udskudt OL
 
Horsens atleter modtager opbakning frem mod udskudt OL
Læs Mere
15 lokale foreninger og klubber modtager COVID19-bevilling fra Insero Horsens
 
15 lokale foreninger og klubber modtager COVID19-bevilling fra Insero Horsens
Læs Mere
Lokal fodboldklub mærkede konsekvensen af COVID19, da sponsorer udeblev i foråret 2020
 
Hatting-Torsted Fodbold fik COVID19 bevilling
Læs Mere
Klubber og foreninger modtager bevilling fra Insero Horsens
 
Klubber og foreninger modtager bevilling fra Insero Horsens
Læs Mere
Berit Lehmann Kristiansen

Berit Lehmann Kristiansen

Medlems- og Bevillingschef

Insero Horsens

 

blk@insero.com

+45 41 32 98 32

Download Vcard