Hvad er micro:bit? Hvordan kan man som lærer bruge teknologien i undervisningen? Hvilke fordele og ulemper har det? Alt det og meget mere får du svaret på her.
Mange lærere og elever har det seneste stykke tid hørt eller beskæftiget sig med micro:bit, men der er ikke altid et klart billede af, hvad det lille stykke teknologi er. Eller for den sags skyld hvordan man kan bruge micro:bit i undervisningen. Læs med og få svaret her.
Stor teknologi i lille chip
Kort fortalt er micro:bit et stykke teknologi, nærmere bestemt en mikrocomputer, der er ca. halv størrelse af et kreditkort, og som kan programmeres med simple og gratis værktøjer.
Oprindeligt blev micro:bit designet af BBC for at få skolebørn til aktivt at engagere sig i at skrive software til computere og i at programmere. Derfor er der lagt vægt på, at micro:bit er let at anvende, eksempelvis ved at den har flere indbyggede funktioner – herunder LED-lys, temperatursensor og knapper. Tilslutning af andre komponenter til micro:bit foregår også ret let med helt almindelige krokodillenæb.
Fra at have pakket en micro:bit ud af kassen, kan ens første lille program være skabt i løbet af ganske få minutter – det kræver blot en smartphone eller computer.
Micro:bit er et eksempel på en teknologi, der er let at komme i gang med, men som samtidig giver mulighed for avanceret brug.
Micro:bit kan således bruges til indføring i helt simpel programmering. Det kan eksempelvis være, at man blot får en lille LED-lampe til at blinke; men teknologien kan samtidig anvendes til meget komplicerede projekter, blandt andet med robotbiler eller spil, hvor eksterne pærer bliver tilsluttet med motorer og sensorer, og hvor programmeringen samtidig bliver langt mere avanceret.
Derfor skal børn lære at programmere
Netop programmering er på mange skolers, forældres og politikers læber for tiden. Men hvorfor skal skolebørn overhovedet lære at programmere? Det har uddannelseskonsulent ved Insero, Martin Mehl, et svar på:
”Børn skal allerede i skolealderen lære at programmere computere og teknologi, fordi det giver dem et ekstra værktøj lige som det at regne og skrive. Programmering hjælper dem til at være kreativt skabende og løse forskellige problemstillinger ved hjælp af teknologi,” forklarer han.
I en hverdag omgivet af teknologi, som bliver styret af programmering, kan en forståelse af, hvad der gemmer sig bag dimser og skærme ifølge Martin Mehl være med til at gøre børnene til kompetente brugere og skabere af teknologi:
"En god forståelse for teknologi er vigtigt – både i forhold til muligheder og begrænsninger, men også som en mere grundlæggende livskompetence, der kan bruges til etisk at navigere i, hvordan vi bør udvikle og anvende teknologi i vores samfund" - Martin Mehl, uddannelseskonsulent i Insero.
Fordele og ulemper ved micro:bit i undervisningen
Som med de fleste nye og relativt uprøvede tiltag, så er der både fordele og ulemper ved micro:bit i undervisningen.
En af de helt store fordele er, at børnene med det samme kan se resultatet af det, de har programmeret. Det kan eksempelvis være en LED-lampe, de har fået til at lyse.
”På den måde bliver det meget mere håndgribeligt for eleverne, fordi det sker i virkeligheden,” fortæller Martin Mehl, som har undervist i brugen af micro:bit på en række skoler.
Ulempen ved micro:bit i undervisningen er dog, at det er tidskrævende og ikke bare kan læres på en enkelt formiddag.
”Micro:bit er et element, som ikke oprindeligt har en naturlig plads i skolens traditionelle fag. Derfor ser vi nogle gange, at det bliver presset ind på en uhensigtsmæssig måde, fordi det ikke har været en del af fagbeskrivelsen, men alligevel er et forløb, som lærerne bliver bedt om at tage sig af,” siger Martin Mehl, som dog også understreger, at ulemperne ved micro:bit i undervisningen kan mindskes:
”Hvis micro:bit bliver brugt, når det giver mening, og ikke bare fordi man tror, det skal bruges, så er det ikke den samme store udfordring. Der findes eksempelvis mange gode små forløb med micro:bit i matematik. Samtidig skal både lærere og elever bruge micro:bit løbende, så det bliver en integreret del af skolegangen. Det er desuden helt essentielt, at lærerne får den fornødne forberedelsestid, så de er klædt ordentligt på til at undervise eleverne i micro:bit.”
Micro:bit – mere end bare matematik
For mange hænger programmering og software sammen med matematik og engineering, men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være. Micro:bit kan eksempelvis også bruges i dansk, hvilket var tilfældet, da Martin Mehl var på besøg hos Silkeborg Bibliotek i marts måned.
Her skabte 44 elever fra 6. klasse under projektet "Litteratur møder programmering”, dioramaer ud fra bogen "Djævelens Lærling” af Kenneth Bøgh Andersen. Eleverne valgte en scene fra bogen, som de derefter illustrerede som et lille diorama med indbygget lys, lyd, blæst eller andre fortællende features.
Lys og bevægelige dele blev styret af en micro:bit, og til denne del fik eleverne teknisk indføring og ikke mindst inspiration til muligheder og måder at bruge teknologien som en integreret del af deres fortælling.
I videoen herunder kan du se en lille smagsprøve på de flotte dioramaer, som eleverne udstillede på Silkeborg Bibliotek.
3 gode råd til at arbejde med micro:bit i undervisningen
