Mød et repræsentantskabsmedlem

Hvad vil det sige, at være repræsentantskabsmedlem i Insero Horsens - bliv klogere lige her.

Insero Horsens er organiseret som en forening. Den øverste myndighed er repræsentantskabet, der er valgt ind af medlemmerne i det geografiske område, som Insero Horsens dækker – området mellem Horsens, Hedensted, Vejle og Juelsminde.

 

Hvad vil det sige at være repræsentantskabsmedlem i Insero Horsens? Læs svaret fra to medlemmer herunder:

 

 

Claus Rønsholt, Daugård, repræsentantskabsmedlem siden 2015 

 

Hvorfor er du repræsentantskabsmedlem i Insero Horsens?
"Jeg synes, det er vildt spændende at følge med i den rejse, som Insero Horsens er på. Både i forhold til de virksomheder, som Insero Horsens er involveret i men også de sports- og kulturprojekter, som man støtter op om. Det synes jeg er en god og vigtig ting".

 

Hvilke aktiviteter, som Insero Horsens står bag, er du mest stolt af?

"Jeg synes særligt Insero Horsens har gjort en forskel i forhold til nye grønne tiltag og aktiviteter. Ikke mindst gennem udviklingsmiljøer såsom Green Tech Center i Vejle, i forhold til at få gang i nye virksomheder. Her har Insero Horsens bidraget til at få skabt innovationsmiljøer og få de enkelte virksomheder til at sparre med hinanden".

 

Hvordan engagerer du dig i dit lokalområde?

"Jeg er meget stærkt forankret og engageret i mit lokalområde gennem Daugård Idrætsforening, hvor jeg er formand. Derudover er jeg også meget opmærksom på alle de små ting, der sker i lokalområdet. I Daugård kiggede en gruppe for eksempel på at etablere en vinterbadebro. Her opfordrede jeg dem til at søge midler ved Insero Horsens".

 

Hvorfor skal andre blive en del af Insero Horsens repræsentantskab?

"Man skal blive medlem af repræsentantskabet i Insero Horsens, hvis man interesserer sig for sit lokalområde og vil være med til at gøre en forskel – og ikke mindst samtidig bidrage til at Insero bliver en evergreen, der kan blive ved med at bidrage til gode lokale projekter i fremtiden".

  • Claus Rønsholt

    Claus Rønsholt

  • Annemette Lærkeborg Hansen

    Annemette Lærkeborg Hansen

Annemette Lærkeborg Hansen, Bredballe – repræsentantskabsmedlem siden 2010

 

Hvorfor er du repræsentantskabsmedlem i Insero Horsens?

 "For at holde mig orienteret og samtidig have medindflydelse på hvilke projekter der sættes i gang for at skabe vækst og overskud i mit lokalområde så der derved fortsat kan gives tilskud til både sport, kultur og uddannelse".

 

Hvilke aktiviteter, som Insero Horsens står bag, er du mest stolt af?

"Jeg kan rigtig godt lide de projekter og aktiviteter som bidrager til den grønne omstilling, som f eks delebiler på el fra TADAA! eller Hydrive som renser benzin-og dieselmotorer. Derudover syntes jeg det er fantastisk med alt den støtte som Insero Horsens giver lokale aktiviteter, atleter og sportsklubber. F.eks. i mit område har Bredballe If fået støtte til en ny kunststofbane."

 

Hvordan engagerer du dig i dit lokalområde?

"Jeg må desværre erkende at tiden desværre ikke har været til at jeg har kunne engagere mig så meget i det lokale foreningsliv.".

 

Hvorfor skal andre blive en del af Insero Horsens repræsentantskab?

"Insero Horsens er en forening der gør rigtig meget for vores lokalområde og når man er med i repræsentantskabet, har man mulighed for at få både indsigt og indflydelse. ".

Valg til repræsentantskabet

I marts 2023 afholder vi repræsentantskabsvalg i valgkreds C og du har derfor muligheden for at stille op til valg frem til 15. januar 2023.