Ny administrerende direktør i Insero Software

Ny administrerende direktør i Insero Software

44-årige Peter Bøgh Sørensen, der kommer fra en stilling ved Saab Danmark A/S, er ny mand i spidsen for Insero Software.

 

Som administrerende direktør får Peter Bøgh Sørensen ansvaret for at udvikle og vækste Insero Software, som i mere end 30 år har leveret intelligente softwareløsninger til lufthavne og leverandører af luftfartstjenester verden over. Produktporteføljen i Insero Software dækker kundebehov inden for Air Traffic Control (red. flykontrol) og Air Traffic Management.

 

Peter Bøgh Sørensen kommer fra en stilling som General Manager ved Saab Danmark A/S, hvor han gennem mere end 10 år har haft ansvaret for virksomhedens forretningsudvikling inden for salg og produktion. Peter er uddannet ingeniør og har suppleret uddannelsen med en EBA og en CBA.

 

”Insero Software er en utrolig spændende virksomhed inden for en branche med store vækstmuligheder. Sikkerhed, pålidelighed og kvalitet er nøgleord i kontrol af flytrafik. Her tror jeg på, vi i samarbejde med vores kunder kan gøre en endnu større forskel i fremtiden. Vi skal udbrede vores løsninger til nye markeder, så flere får glæde af dem. Jeg ser meget frem til at komme i arbejdstøjet og blive en del af et super dedikeret og ambitiøst team”, siger Peter Bøgh Sørensen. 

 

Peter tiltrådte som direktør i Insero Software d. 02. oktober 2017. Ansættelsen af en ny administrerende direktør er et led i den overordnede vækststrategi for Insero Software, som indbefatter flere internationale aktiviteter, produktudvikling og øget kapacitet.

 

Tidligere direktør i Insero Software, Anders Midtgaard fortsætter i virksomheden som direktør for forretningsudvikling.

 

Læs mere om Insero Software på www.inserosoftware.com.