Nysgerrige børn undersøger liv ved stranden

Nysgerrige børn undersøger liv ved stranden: Derfor har vi brug for biodiversitet

I denne uge dykker 45 børn fra kommende 5. og 6. klasser ned i bl.a. emnet biodiversitet, når de starter sommerferien med at gå på opdagelse i naturvidenskabens verden, på Junior Science Camp. I år afholdes campen for femte gang og bliver afviklet på Industrimuseet i Horsens, ved DOMUS i Vejle og hos PROCRAFT i Hedensted.

 

Biodiversitet er vigtig, fordi det giver os ren luft og hjælper os med at bekæmpe klimaforandringer, men alligevel er det under pres i Danmark og resten verden. Junior Science Camp består af fem enkeltstående dage med workshops og én af dagene har fokus på netop biodiversitet. På campdagen hvor biodiversitet er i fokus, skal 25 piger og drenge tage en BioBlitz af havet ved Langelinie Bystrand i Horsens, som gør det muligt for børnene at undersøge arter, habitater og fødekæder nærmere. En BioBlitz betyder nemlig at man tager et snapshot af biodiversiteten.

 

’’Jeg synes aktiviteter omkring vandet er rigtig sjovt. På BioBlitz workshop skal vi samle og identificere biodiversitet og så har vi lært at analysere, hvilken slags fisk og orme, som lever på stranden. Vi har f.eks. fundet en Roskildereje og en Tangreje,’’ siger Helena på 11 år, som skal i 6. klasse efter sommerferien på Østerhåbskolen.

 

Udover at undersøge biodiversitet, prøver børnene på de andre campdage også kræfter med bl.a. virtual reality, laserskærer, LED-lys og programmering;

 

’’Jeg synes det er rigtig sjovt at programmere. Jeg programmerer selv med MikroBit derhjemme og her på Junior Science Camp kan jeg lære mere om det. Vi har bl.a. programmeret og kodet lys i regnbuens farver,’’ siger Sejer på 10 år, som skal i 5. klasse efter sommerferien på Hulvej Skole.

På Junior Science Camp bliver venskaber skabt

 

I år har 45 piger og drenge tilmeldt sig Junior Science Camp. Udover det faglige indhold er fællesskabet og det at få nye venner en vigtig del af campen.

 

Det er noget som Helena, der også deltog i sidste års Junior Science Camp kan genkende.

Junior Science Camp er lidt ligesom at være i skole, bortset fra at der er fokus på de ting, som jeg synes er allersjovest. På campen lærer man også en masse nye at kende og man får nye venner. Jeg snakker stadig med nogle, som jeg mødte på campen sidste år

Siger Helena, der når hun til næste år er gammel nok, vil deltage i Summer Science Camp. Summer Science Camp er vores 5 dages camp med overnatning.

Inspiration til fremtidens ingeniører

Ambitionen bag Junior Science Camp er at vække børnenes interesse for naturvidenskab og teknologi og medvirke til at flere på sigt uddanner sig inden for de naturvidenskabelig fag. På campen er der frie rammer til at opfinde nyt og fordybe sig i sjove eksperimenter, hvilket er en kombination, der inspirerer børnene, fortæller Katrine Læssøe Mikkelsen, ansvarlig for uddannelsesaktiviteter i Insero Horsens:

 

Vejen til læring på Junior Science Camp sker gennem eksperimenter og forsøg, hvor vi udfordrer børnene til at tænke praktisk og kreativt. Ved at give dem oplevelsen af at de selv kan være opfindere, ingeniører og videnskabsmænd kan vi inspirere børnene til fortsat at dyrke deres interesse for naturvidenskab.”

 

Vi følger sundhedsstyrelsens anbefalinger for afholdelse af arrangementer, så børnene trygt og sikkert kunne give sig i kast med de planlagte science aktiviteter til Junior Science Camp 2021

Billeder fra Junior Science Camp 2021