Robotter og sodavandsspringvand til Junior Science Camp

Lav den største sæbeboble, brug en laserskærer og byg den vildeste LEGO-robot – Junior Science Camp har budt på det hele og mere til!

 

Hvordan laver man egentlig den største sæbeboble? Det er bare et af de sjove forsøg, som over 50 nysgerrige piger og drenge i alderen 10-13 år undersøger til Junior Science Camp – fire enkeltstående dage med fede aktiviteter i naturvidenskabens fantastiske verden.

 

Marius og Isak er nogle af de deltagere, som har valgt at deltage i flere dage på Junior Science Camp. De har blandt andet undersøgt, hvad der sker når man putter mentos-pastiller i en Cola Light.

 

” Første gang forsøgte vi at putte hele pakken med Mentos i colaflasken, men det duede ikke. Så lavede vi i stedet en tragt med hænderne og hældte mentos ned i colaflasken og så fløj det bare op [med sodavand]”, siger drengene i kor, som går i 5. klasse på Nørre Snede skole.

 

Ambitionen bag alle vores Science Camps er at vække børnenes interesse for naturvidenskab og teknologi og medvirke til at flere uddanner sig inden for de naturvidenskabelige fag i fremtiden.

 

Junior Science Camp blev afholdt for 6. år i træk og foregik på Industrimuseet i Horsens. Den næste Science Camp er Summer Science Camp, som finder sted den sidste uge i sommerferien på Bråskovgård Efterskole.

Katrine Læssøe Mikkelsen

Katrine Læssøe Mikkelsen

Director, Education

Insero Horsens

 

kami@insero.com

+45 41 77 24 64

Download Vcard