Det kan du søge midler til

Det kan du søge midler til

Har du et sport- eller kulturprojekt på tegnebrættet? Har du ideer til et uddannelsesprojekt, som kan øge interessen for naturvidenskab? Eller har du et forskningsprojekt, som er med til at udbrede viden inden for energi og IT?

 

Så er du kommet til rette sted. Hos Insero Horsens investerer vi i projekter, som bidrager til at skabe vækst og udvikling i lokalområdet.

 

FOKUSOMRÅDER

For at søge midler hos Insero Horsens, skal dit projekt eller din virksomhed ligge inden for ét af vores fokusområder, som du kan se herunder, og have rødder i lokalområdet. Du kan se et kort over lokalområdet her

 

Et attraktivt lokalområde

Gør dit projekt en forskel for lokalområdet? Et attraktivt lokalområde tiltrækker talenter til et voksende erhvervsliv. Derfor investerer vi i at styrke lokalområdet gennem stærke og interessante sport- og kulturaktiviteter.

Vi investerer i både små og store projekter – lige fra talentudvikling af juniorspillere til koncerter og udstillinger. Fælles for alle vores investeringer er, at de er med til at gøre lokalområdet attraktivt at bo og leve i.

Stærke naturfagligheder

Er dit projekt med til at øge interessen for naturvidenskab på de lokale uddannelser?

Vi investerer i innovative uddannelsesprojekter inden for de tekniske- og naturvidenskabelige fag samt innovation og entreprenørskab - lige fra børnehave til universitet. 

Ny viden og forskning

Bidrager dit projekt til at udvikle ny viden inden for energi eller IT? Vi investerer i nytænkende forsknings- og udviklingsprojekter, som kan styrke kompetencer og opbygge ny viden inden for energi eller kommunikationsteknologi.

Støtte til det lokale erhvervsliv

Vi tror på, at en samlet indsats styrker området mest. Ud over at investere i projekter, som løfter områdets tilbud inden for uddannelse, sport og kultur, investerer vi derfor også i det lokale erhvervsliv, innovationsevne og vidensniveau. Missionen er at skabe lønsom vækst – så vi også i fremtiden kan gøre en forskel.

 

Læs mere om vores investeringer i lokale virksomheder her

Vi hører gerne fra dig!

Har du brug for information omkring, hvordan du søger midler fra os? Så ring til os på 70 26 37 48, send en mail på ansoegning@inserohorsens.dk eller brug kontaktformularen herunder, så vender vi tilbage hurtigst muligt.