Energi Horsens søger controller

Energi Horsens søger controller

Som controller hos Energi Horsens spænder dine arbejdsopgaver bredt fra bogføring, udarbejdelse af årsregnskab, budgettering og controlling til økonomisk rådgivning og levering af serviceydelser til en række eksterne samarbejdspartnere. Du refererer til Business Analyst.

 

Energi Horsens er en lokal fond etableret 1. januar 2008. Fonden investerer i projekter, iværksætteri og virksomheder i området mellem Vejle, Horsens og Juelsminde. Energi Horsens anvender årligt et væsentligt million-beløb til investering og støtte inden for innovation, energi og teknik. Til kontoret i Horsens søges:

 

Controller m.m.
Et selvstændigt job i en unik organisation

 

Fra bogføring til økonomisk rådgivning
Som controller hos Energi Horsens spænder dine arbejdsopgaver bredt fra bogføring, udarbejdelse af årsregnskab, budgettering og controlling til økonomisk rådgivning og levering af serviceydelser til en række eksterne samarbejdspartnere. Du refererer til Business Analyst.

 

En erfaren og initiativrig praktiker
Du har en bred erfaring inden for dit fagområde bl.a. med årsregnskaber, moms og øvrige afgifter og et grundlæggende kendskab til ét eller flere ERP-systemer. Du har f.eks. en HD(R) eller HA kombineret med en bred og praktisk erfaring inden for regnskab og/eller revision.

 

Du formår at arbejde struktureret og målrettet med såvel rutineopgaver som mere ad hoc-prægede controlleropgaver.
Du er både meget selvstændig, udadvendt, en god holdspiller og trives i og medvirker til et professionelt, inspirerende og muntert arbejdsmiljø.

 

Sæt dit præg
Energi Horsens er en unik fond i Horsens-, Vejle- og Juelsmindeområdet. Som controller får du mulighed for at give dit bidrag til erhvervs- og kulturudvikling i regionen inden for klima-, energi- og kommunikationsteknologi.

 

Du indgår i et overskudspræget og professionelt team på 7 meget engagerede og fagligt kompetente kolleger.

 

Yderligere oplysninger om jobbet findes på www.mercuriurval.com. Du kan også læse mere her.

 

Finder du jobbet interessant, kan du søge det på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-160-41532) og vedhæfte ansøgning og CV senest den 3. november 2009.