Horsens skeletter skal fortælle vores historie

Horsens skeletter skal fortælle vores historie

I disse dag løber udstillingen Skeletter Fortæller af stablen på Horsens Museum. Udstillingen er sponsoreret af Insero Horsens, og fortæller om livet på Horsensegnen i middelalderen. Målet er at gøre os klogere på hvor vi kommer fra og hvor vi skal hen.

 

Horsens Museums 100m2 store kælder er i disse dage fyldt med skeletter og deres historier. Arkæologer fra Horsens Museum har udgravet mere end 2.000 skeletter, fra fire forskellige gravpladser, hvoraf Sejet Kirke er den dominerende. Kirken, der stod fra 1100-tallet til 1574, kan give Horsensianerne vigtig viden om vores forfædre, mener arkæolog Annemette Kjærgård.

 

"Det er et helt unikt. Disse skeletter giver os et billede af hvordan livet har været omkring middelalderen i Horsens-området. De fortæller os om de sygdomme vi har kæmpet med, hvordan vores levevilkår har været, og hvorfor vi er her i dag. Derudover kan vi jo, som nuværende Horsensianere, nok ikke se os fri for at det muligvis er direkte familie der ligger foran os", fortæller Annemette Kjærgaard.

 

Naturlig udvælgelse
Og netop hvorfor det er os, der er her i dag, kan udstillingen være med til at give svar på. Ifølge Annemette har der, blandt andet, foregået en naturlig udvælgelse af kvinder gennem middelalderen en udvælgelse der kan give svar på, hvorfor kvinders gennemsnittelige levealder er højre end mænds.

 

"I middelalderen var børnefødsel livsfarligt. Hver fjerde kvinde døde i barselssengen, og jo flere børn man fik jo større var chancen for at dø. Det betød samtidig at kvinderne med svage gener, ikke ville reproducere sig i samme omfang som kvinder med stærke gener. På den måde fik man soteret de svage kvinder fra, hvilket er grunden til vores nuværende høje gennemsnitlige levealder", forklarer Annemette Kjærgård.

 

Oplev din egen historie
Udstillingen kan muligvis virke makaber, men hos Horsens Museum har der været fokus på at holde det sagligt. Derfor er udstillingen også tilrettelagt så de besøgende selv kan gå på opdagelse i skeletternes historie, og ikke nødvendigvis skal følge en bestemt rute. Til dette formål har museet blandt andet fået økonomisk støtte af Insero Horsens til opsætning af iPads, hvor de besøgende kan gå på opdagelse i de omkring 75 forskellige skeletters historie.

 


"Det er en meget individuel oplevelse at besøge udstillingen, og derfor skal man også selv kunne bestemme, hvordan man vil opleve den. De opstillede iPads fra Insero giver mulighed for individuel fordybelse, og gør at de besøgende selv kan gå på opdagelse i hvert skelets individuelle historie. Det er en udstilling der gerne vil flytte grænser, men på folks egne premisser. Vi tror nemlig på at det er sådan vi udvikler os som mennesker ved at være kreative, opleve og presse os selv", fortæller Annemette Kjærgård.

 


Et gennemgående tema på udstillingen er Eriks Historie. Erik er en fiktiv middelalder dreng, som ikke bare besidder en fortællerrolle, men som man også vil kunne identificere sig med igen alt efter hvordan man ønsker at opleve udstillingen. Her fortæller Erik hvordan livet har været på Horsensegnen, hvordan folk har opført sig, og hvorfor de er gået bort. Alt dette bliver bundet sammen på de opstillede iPads, hvor gæster kan se billedere og fordybe sig i de mange historier.
Udstilling, der er en af de største af sin slags, er blevet sponsoreret med et større beløb af Insero Horsens. Fondens formål er at støtte udviklingen af lokalområdet omkring Horsens, Vejle, Juelsminde og Hedensted. Udstillingen løber til september 2013.