Nye bevillinger fra Insero Horsens september 2019

Nye bevillinger fra Insero Horsens

Fra etablering af vinterbadeklub i Daugård til ny springbane til gymnasterne i Stensballe IK. Insero Horsens har i den seneste periode bakket op om en række store og små projekter inden for uddannelse, sport og kultur. Få et overblik over dem alle herunder.

 

Horsens Kunstmuseum

Udstillingen blikket udefra belyser begrebet national identitet igennem en performance, videoinstallation og udstilling for publikum på Horsens Kunstmuseum.

 

Juelsminde Golfklub

Midler til junior golf arrangement, der skal styrke juniorafdelingen i klubben.

 

Juelsminde Runners

Sponsorat af Juelsminde Run, som er et motionsløb bestående af 4 løberuter og 1 gårute.

 

Daugård Idrætsforening

Etablering af vinterbadeklub, som giver borgerne i Daugård mulighed for at komme til Daugård strand fra september til maj for at vinterbade. Projektet indeholder en badebro og en mobilsauna.

 

DH-DM i Juelsminde

Et DM for alle typer sejlbåde med spiler. Stævnet arrangeres af Horsens, Snaptun, Juelsminde sejlklubber plus Dansk Sejlunion. Stævnet foregår i Juelsminde 30. august til og med 1. september.

 

Horsens Ny Teater

Opsætning af musical for 16-25-årige. Gennem projektets forløb, der strækker sig over efterår/vinter, vil de unge modtage undervisning i sang, skuespil og dans.

 

Sportsrideklubben Skovly

Gebyr til deltagelse i DM for hold i ponydressur.

 

MTB Horsens

Midler til overdækket hytte ved mountainbike spor omkring Bygholm Sø.

 

Stensballe IK

Midler til indkøb af springbane samt tilhørende tilløbsbane, som skal styrke springymnasternes udvikling og tekniske kunnen.

 

Juelsminde Naturlegepark

Etablering af legeområde med tårne og tunnelrutsjebaner ved Juelsminde Naturlegepark, som opføres foran Hotel Juelsminde Strand.

 

Team Danmark i Horsens

Udvikling og styrkelse af de lokale talentudviklingsmiljøer inden for eliteidræt i Horsens.

 

Vinterbaderne i Juelsminde

Omdannelse af den gamle færgemole i Juelsminde til et bynært udgangspunkt for friluftsaktiviteter og oplevelser i og ved havet.

 

HIC Elite

2-årigt sponsorat af basketballklubben HIC, som er en af Danmarks absolutte topklubber i Basketligaen, som både leverer store sportsoplevelser og udvikler nye unge baskettalenter.

Søger du opbakning til et projekt?

Vi bevilger løbende midler til en række lokale projekter inden for uddannelse, sport og kultur. Har du et projekt, som du gerne vil søge om opbakning til? Læs mere om vores fokusområder og hvordan du ansøger.