Uddeling af legater til iværksætterstuderende

Uddeling af legater til iværksætterstuderende

Onsdag den 21. april uddeler Energi Horsens legater til to iværksætterstuderende. Samtidig er der indvielse af Studentervæksthus Horsens nye lokaler i Vitus Bering Innovation Park. Erik Løvgren Brejner fra VIA, der underviser på faget Idea Pilot, byder velkommen, hvorefter Allan Bjerre, direktør i Creative Gears, vil fortælle om at gå fra at være iværksætterstuderende til at blive en rigtig iværksætter med sit eget firma.

 

Hans Jørn Hansen fra Energi Horsens vil herefter dele legater ud til to iværksætterstuderende fra Vitus Bering University College. Legaterne uddeles med det formål at øge de studerendes interesse for og kompetencer til at udvikle nye forretningsideer. Vi håber med legaterne at fremme de studerendes interesse for at blive iværksættere og få en fremtidig tilknytning til Vitus Bering Innovation Park.

 

Arrangementet foregår i Atriumgården i Vitus Bering Innovation Park den 21. april kl. 14.30 til 15.30.